En verden, du tror,
du kender
H.C. Andersens Hus er en uforudsigelig og medrivende rejse igennem forfatterens kreative univers og elskede fortællinger. Museet forener arkitektur i verdensklasse med skønhed og fantasi gennem levende rum, der favner ude og inde, op og ned, i dag og i morgen.
Oplev H.C. Andersen på helt nye måder, når forfatteren og hans værker taler til dig gennem lyd, lys, rum og scenografi, skabt i samspil med 12 internationale kunstnere. Brug fantasien som kompas og skab din egen eventyrlige oplevelse.
Lad eventyret begynde …
Ind i eventyret
Som besøgende får du oplevelser i et eventyrligt univers, under jordens overflade og i dine egne tankerum.
Fra første skridt ind i museet bevæger du dig længere væk fra din velkendte verden og længere ind i H.C. Andersens eventyr, hvor dét, vi tror, vi kender, hele tiden viser nye sider af sig selv. På din rejse gennem museet oplever du arkitekturen flette sig sammen med den omkringliggende have – til en unik totaloplevelse.
I H.C. Andersens Hus er alt en fortælling – og du er en del af den.
Tag med på en magisk oplevelse i et museum, hvor alle sanser bliver bevæget
– og du aldrig helt ved, hvad der kommer til at ske…
Der venter dig mange oplevelser i H.C. Andersens Odense…
Med din billet til H.C. Andersens Hus får du inden for 8 dage
rabat på alle Museum Odenses museer .
Den Fynske Landsby hvor du kan lære om bæredygtighed, fællesskab og cirkulær levevis med historisk perspektiv.
Tid – Museum for Odense, der er et museum, som byder på oplevelser og viden om Fyn og fynboer i fortiden og nutiden.
Carl Nielsen Museet, hvor du møder komponistens kontrastfyldte og vidtfavnende musikalske univers, der fornyer billedet af Carl Nielsen og hans plads i verden.
Carl Nielsens Barndomshjem, som er et sanseligt besøg i de stuer, komponisten boede i som barn.
H.C Andersens barndomshjem. Det var her, Andersen fandt sine historier – og drømmene.
H.C. Andersens forunderlige fodspor venter på dig.
Tag en slentretur i det gamle Odense og oplev stemningen i de gader, huse og på de steder, som formede H.C. Andersen som menneske og digter. Hans barndomshjem. Vaskepladsen og åen.