En magisk og eventyrlig oplevelse
Når du træder ind i H.C. Andersen Hus, træder du ind i en eventyrlig fortælling om den verdensberømte forfatter H.C. Andersen. Oplev nye sider af den kendte forfatter og gå på udforskning i hans liv og værker, mens museet fører dig ned under jordens overflade.
På din rejse oplever du arkitekturen flette sig sammen med den omkringliggende magiske have og den omkringliggende by – til en unik totaloplevelse, der med sin kreativitet og humor aldrig er set magen.
Alle sanser bliver bevæget – og du ved aldrig helt, hvad der kommer til at ske…
Ingen andre steder i verden kommer du så tæt på digterens liv og kunst som her, hvor du kan udforske hans eventyr, originale værker og hans fødehjem.
Oplevelser, du aldrig har lagt øre til før

En audioguide ud over det sædvanlige
I H.C. Andersens Hus kan du vælge at lytte til en dramatiseret fortælling med H.C. Andersen i hovedrollen. Den danske version er skrevet af forfatter Kim Fupz Aakeson og indtalt af skuespillere – blandt andre Caspar Phillipson, Vibeke Hastrup og Thomas Mørk.
Den engelske version, som også er oversat til kinesisk, er skrevet af forfatter Lemony Snicket, og forfatter Christine Wunnicke står for den tyske version.
Hver version giver en helt særlig vinkel på H.C. Andersens fantastiske historie og guider dig gennem udstillingen med lige dele humor og alvor.
Ingen steder i verden kommer du så tæt på H.C. Andersen
Træd ind i eventyret og se originale genstande fra vugge til grav, papirklip og tegninger af Danmarks verdenskendte forfatter. Opdag nye eventyr sammen med dem, du kan lide. Indtag museets krøllede gange og oplev, hvordan H.C. Andersens fantasi omslutter jer, og I bliver en del af eventyret.
H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier. Slip fantasien løs i børneuniverset Ville Vaus magiske omgivelser. Klæd jer alle ud i fantastiske kostumer og undersøg, hvordan det er at være prinsesse, soldat eller en trold. Hør digteren og figurerne fra hans mange eventyr fortælle levende i museets audioguide.
Med udgangspunkt i det fattige fødehjem folder det oplevelsesrige museum og den omkransende have sig ud i eventyr, litteratur og poesi for at blive til en totalkunstnerisk oplevelse. Det er storslået arkitektur i verdensklasse.


Det eventyrlige hus og have forener skønhed og fantasi
Huset er et værk i sig selv og indbyder til at gå på opdagelse i den detaljerrigdom og kreativitet, der flyder gennem stedet.
Som besøgende får du i H.C. Andersen Haven oplevelser ude i det grønne, inde i eventyrlige rum, under jordens overflade og ind i fantasien.
Da Kengo Kuma & Associates 2. april 2016 vandt konkurrencen om at designe det nye H.C. Andersens Hus, var det bl.a. på grund af deres vision om at skabe et museum, der brød med tanken om, hvad et museum kan være.
Mødet mellem plateauer, der vokser frem i organiske bølger, danske bøgehække, krogede nåletræer og labyrintiske gange skaber nye og uventede dimensioner i den grønne oase.
Ville Vau – vidunderverden for børn
Træd ind i en verden af eventyrlig leg – med mulighed for mange timer fordybet i kreativ udfoldelse og sanseligt samvær.
I Ville Vau ligger Eventyrlandet, der består af legeoaser og scenograferede rum, fyldt med fantastiske kostumer og spændende rekvisitter. Sæt fantasien fri og oplev, hvordan Eventyrlandet muliggør lege på nye eventyrlige måder. Der er åbent for alle børn – med deres voksne.
Læs vigtig information –
— og se vores særlige åbningstider – her.

Café Deilig
Stedet, hvor mad forenes med eventyr og fantasi.
God service og lokale råvarer i førsteklasses kvalitet.
Uformelle og hyggelige omgivelser midt i H.C. Andersen Haven.
Læs mere om Cafe Deilig her
