VILLE VAU
– vidunderverden for børn
og deres voksne

ÅBNINGSTIDER 2025

2. januar – 30. marts 
Tirs.-fre. kl. 13-16
Lør.-søn. kl. 10-16

*Særligt:
10. april – 16. april
Man. – fre. kl. 10 – 17

2. april – 30. juni 
Man. – fre. kl. 13 – 17
Lør. – søn. kl. 10 – 17

*Særligt:
Lukket 1. april
14. april – 21. april
Man. – man. kl. 10 – 17
29. maj – 1. juni
Tors. – søn. kl. 10-17
9. juni
Man. kl. 10-17

1. juli – 31. august 
Alle dage    09 – 18

1. sep – 31. okt 
Man. – fre. kl. 13 – 17
Lør. – søn kl. 10 – 17

1. nov – 30. dec 
Tirs. – fre. kl. 13 – 16
Lør. – søn. kl. 10 – 16

*Særligt til jul:
23. dec. kl. 10-16
26. dec. – 30. dec. kl. 10 – 16
Lukket
24., 25. samt 31. dec.

Ville Vau Atelier

Bemærk at vores Atelier har åbent i weekenden og i skoleferier (se herunder).
Lørdag-søndag: 10 – 17

TEORI OG METODE

Ville Vau er børneuniverset i H.C. Andersens Hus og består af et scenografisk eventyrland, en scene, et workshoprum og et atelier. I weekender og ferier er der mulighed for at opleve varierende aktiviteter som levende fortælling og workshops i atelieret, på scenen eller i workshoprummet på stueetagen.

I både aktiviteterne og i Ville Vaus scenografi kan børn opleve, udforske og bygge videre på H.C. Andersens liv og værker sammen med deres voksne.

Navnet Ville Vau er et lydord fra H.C. Andersens digt ” Zigeunersang”.

Årtiers erfaringer med at skabe rammer for børns leg, den nyeste legeteori samt H.C. Andersens særlige kunstneriske metode danner metodisk og teoretisk grundlag for Ville Vau.

LEGENS MATERIALE

I alle lege indgår der materialer, som deltagerne gør noget med. Materialer kan både have materiel og immateriel karakter, og der er mange forskellige slags materialer tilgængelige for de legende i Eventyrlandet. Af materiel karakter er alt fra kostumerne, legetøj som bamser og hæklede madvarer, ting fra naturen som hjortegevirer og træstammer til køkkenredskaber som gryder og piskeris. Af immateriel karakter er lyset og lyden, der langsomt skifter, og de eventyr, som fortælles på scenen, og som kan bruges i legen efterfølgende.

Eventyrlandet er designet med blik for at skabe mulige sammenhænge, hvor legematerialerne kan anvendes på vidt forskellige måder af det enkelte barn. Måske skal tekoppen i paladset ikke bruges til at drikke te af, men i stedet bruges til at skjule stjålne halskæder – eller til at spille hovedrollen i et skuespil.

H.C. Andersens var optaget af højtider, årstidernes skiften og øjeblikkets flygtighed. Eventyrlandet forandrer sig også i løbet af året. Kostumer og rekvisitter bliver løbende skiftet ud i takt med årets gang, så der altid er nye opdagelser at gøre.

LEGENS STEMNINGER

Legeforskeren Helle Marie Skovbjerg har identificeret fire forskellige legestemninger, som hver især knytter sig til en bestemt legepraksis. I Ville Vau er der plads til at lege på mange forskellige måder.

Den hengivne legestemning er kendetegnet ved at barnet er i øjeblikket, i flow og i fordybelse. Ofte er kroppen stille eller bevæger sig i sagte tempo med gentagelser. Det kan være leg med dyrebamser i hytten, tegning i Atelieret eller bagning af brød hos bageren.

I den opspændte legestemning viser barnet sig frem og performer. Det er en udadvendt legestemning, der ofte har store armbevægelser, hvor det handler om at gøre sig til for et publikum. Den finder sted, når børnene fremfører dukketeater i paladset eller viser sig frem for hinanden i forskellige kostumer.

Højspændt legestemning giver børnene sug i maven eller sus gennem kroppen. Den har en intens fornemmelse af kropsligt tilstedevær, gentagelser og pludselige skift. Den er i spil i Eventyrlandet, når der leges krig, balancelege eller jorden-er-giftig med åkanderne.

Endelig går den euforiske legestemning ud på at være skør, vild og udadvendt, og børnene forsøger at overraske andre og sig selv. De udfordrer legen ved måske at sige frække ting, kaste med hæklede boller eller smadre den hule af stenpuder, de lige har bygget.

Børn lærer og udvikler sig inden for alle fire legestemninger. Eventyrlandet er designet med diversitet i legen for øje ved at de forskellige rum indbyder til forskelle legestemninger. Nogle steder er der højt til loftet, andre lavt. Nogle steder er der lyst, andre mørkt. De forskellige legestemninger kan flette sig ind og ud af hinanden, og de fleste legesituationer, vil have flere legestemninger i sig på én gang. Eventyrlandet indbyder især til leg med en hengiven og opspændt legestemning, men også højspændt og euforisk leg er meget velkommen.  

LEGENS STEDER

Eventyrlandet er en scenografisk udstilling og en kunstnerisk fortolkning af H.C. Andersens liv og eventyr. Det består af forskellige tableauer som barberen, lejrpladsen og paladset. Alle tableauer hænger sammen i et eventyrligt univers, men fungerer også som selvstændige oaser for børns fordybelse i leg.

H.C. Andersen var legende og improviserende i sin kunst og satte ofte ting sammen på nye måder. Det gjorde han i sine eventyr, i sin billedkunst og i sine dagbøger, bøger og breve.

Alle elementer i Eventyrlandet refererer til H.C. Andersens liv og værker. Der findes både direkte referencer som åkanden fra Tommelise, den flyvende kuffert og et dukketeater ligesom det, han legede med som barn. Andre referencer er tematiske, som når scenografien har kontraster mellem natur og kultur, by og land, rig og fattig og ude og hjemme.

Når børnene leger i Eventyrlandet, sætter de elementerne i udstillingen sammen på nye måder og skaber historier og fortællinger ud fra de ting og mennesker, der er omkring dem. Dermed får de ikke bare lov at udforske H.C. Andersens univers – de får lov at skabe nye eventyr med de samme kunstneriske metoder, som forfatteren selv brugte.

Referencer:

”Perspektiver på leg”, af Helle Marie Skovbjerg, 2016,

”10 tanker om leg”, af Helle Marie Skovbjerg, 2021,

”H.C. Andersens metode”, af Jacob Bøggild og Henrik Lübker, 2020,

”Tilfældets poesi”, af Klaus P. Mortensen. 2007,

”Mouritsens metode”, af Herdis Toft og Karin Esmann Knudsen, 2016

”Børns steder” af Kim Rasmussen, 2006.