Sæt legen fri i Ville Vau
Træd ind i en verden af eventyrlig leg med mulighed for mange timer fordybet i kreativ udfoldelse og sanseligt samvær.
Ville Vau består af flere rumlige oaser, som er bygget til leg og fyldt med fantastiske kostumer og spændende rekvisitter. Sæt fantasien fri og oplev, hvordan I får nye muligheder for at teste fantasien. Ville Vau er åbent for alle børn sammen med deres voksne.
Ville Vau er åben for alle børn sammen med deres voksne. En voksen må max have 4 børn med ad gangen. Vær opmærksom på, at der er på udvalgte tidspunkter i weekender og ferier kan være en mindre ventetid for at komme ind i Ville Vau.
Se aktiviteter her.
Bemærk de særlige åbningstider for Ville Vau og Atelieret.
Lyt til Svalens sang
I forbindelse med 150-året for H.C. Andersens død producerede Ville Vau sammen med gæsterne Svalens sang. Sangen er en hyldest helt i digterens ånd, idet gæsterne på svalevinger skrev, hvad de ville huskes for, og ordene blev til en sang. Måske er dine ord en del af den? Nu kan du høre den!
Atelieret
I Atelieret i Ville Vau kan alle små og store museumsgæster udfolde sig kreativt.
I Atelieret kan du klippe, klistre og fabulere frit, inspireret af H.C. Andersens kreative univers, eller fordybe dig ved staffeliet og lade penslen danse over papiret. I weekender og skoleferier er atelieret åbent med materialer til fri afbenyttelse, så du kan udforske dine idéer i dit eget tempo.
Bemærk de særlige åbningstider for Ville Vau og Atelieret.
EVENTYRLIG FØDSELSDAG I VILLE VAU
Vi har sammensat et festligt program og sikrer, at du og dine gæster får en helt særlig dag.
I to timer har I jeres eget lokale, som selvfølgelig er pyntet med flag, og undervejs vil én af vores eventyrpiloter guide jer igennem et hyggeligt kreativt forløb.
Det får du:
– En lille gave til fødselsdagsbarnet fra Ville Vau.
– En særlig fødselsdagsinvitation (i pdf) som du kan printe og give dine gæster.
– Eget lokale i to timer, pyntet med flag, og med egen eventyrpilot.
– Fødselsdagsboller med smør fra Café Deilig og juice.
Der kan minimum være 8 deltagere. Der kan være op til 30 børn, eksklusiv voksne deltagere. Der skal som minimum være 1 voksen pr. 4 børn og voksne deltagere er selvfølgelig gratis.
Fødselsdag i Ville Vau koster 249 kr. per deltager.
Fødselsdage kan holdes på hverdage mellem 13-15 – undtagen ferier og på helligdage.
Gruppen af gæster må naturligvis blive i Ville Vau efter bookingen og bruge de faciliteter, der er tilgængelige. Der er ikke adgang til hovedudstillingen.
Book din fødselsdag hos vores formidlingsdesigner Nanna på NMM@museumodense.dk