Menu

H.C. Andersen

Forfatter og multikunstner

For langt de fleste er navnet H.C. Andersen lig med eventyr. Eventyret om Klods-Hans, der får prinsessen, eller eventyret om lillebitte Tommelise, som næsten går lige så meget grufuldt igennem som den grimme ælling, har dannet grobund for den børnelitteratur, vi kender i dag. Samtidig har eventyrene også været skelet for mange senere fortællinger, netop fordi H.C. Andersens eventyr indeholder nogle helt essentielle udsagn om det at være menneske. Gennem hans eventyr fik børnene en stemme og ændrede samtidens børnelitteratur. H.C. Andersen vidste, at børn er sansende og komplekse – og at de voksne kan lære meget af dem.

H.C. Andersen var langt mere end eventyrforfatter, han var et kunstnerisk multigeni. I løbet af sit liv skrev han 800 digte, 158 eventyr, 40 dramatiske arbejder, 7 romaner, 5 rejseskildringer, 3 selvbiografier og 13 billedbøger. Han lavede collager, decoupager og papirklip, som du kan opleve i H.C. Andersens Hus. Derudover tegnede han gerne og især tegninger fra landskaber fra hans mange rejser igennem Europa vidner om, at H.C. Andersen ikke kun var forfatter. I dag er hans værker oversat til over 160 sprog.

H.C. Andersens liv

Barndommen i Odense

H.C. Andersen blev født i det lille gule hjørnehus på Hans Jensens Stræde den 2. april 1805.

Da han var 2 år, flyttede familien ind i bindingsværkshuset på Munkemøllestræde, som i dag er kendt som H.C. Andersens Barndomshjem . Selvom hjemmet var trængt og fattigt, var det her, at H.C. Andersens udviklede sin fantasi. Selv husker han tilbage på sin barndom med nostalgisk glæde. Om aftenen læste faderen højt af bl.a. Holberg og var ”ikke uden Dannelse”, som H.C. Andersen selv beskriver det i sine erindringer fra 1832. Litteraturen fik dermed tidligt en rolle i den kommende forfatters liv. Men også moderens overtro spillede en vigtig rolle for H.C. Andersens fantasi og hans senere eventyr.

H.C. Andersens far kunne både læse og skrive, men havde aldrig haft mulighed for at tage en boglig uddannelse. Dette forklarer muligvis, hvorfor den fattige familie valgte at sende deres søn i skole. H.C. Andersen begyndte i skolen i 1810 og var der til udgangen af 1811, hvorefter han kom på fattiggårdens skole, hvor fattigbørn kunne modtage gratis undervisning. I 1816 døde H.C. Andersens far, og to år senere giftede hans mor sig igen.

Mod København – mod berømmelsen

H.C. Andersen havde stor interesse for musik, skuespil og berømmelse, og som 14-årig rejste han alene til København for at søge lykken ved Det Kongelige Teater.

Tiden i København var hård ved den unge H.C. Andersen. Efter at have været tilknyttet Det Kongelige Teater i tre år blev han i 1822 afskediget. Samme år udgav han under pseudonymet Villiam Christian Walter sin første bog Ungdoms-Forsøg, ligesom han sendte to teaterstykker til Det Kongelige Teater, men de blev begge afvist. På trods af afvisningen så teaterdirektionen i stykkerne tegn på H.C. Andersens talent. Da det var tydeligt, at den unge forfatter ingen uddannelse havde, tilbød direktionen ham en skoleuddannelse, hvilket han taknemmeligt tog imod. Kost og logi blev sikret gennem en ansøgning til kongens almennyttige fond.

H.C. Andersen blev optaget på Latinskolen i Slagelse, hvor Simon Meisling var rektor. Meisling blev læremester for den unge forfatter, og H.C. Andersen fulgte ham senere til Helsingør. For H.C. Andersen var skoleårene under Meisling fra 1822 til 1829 ulykkelige. Selvom H.C. Andersen blev dannet, fyldte Meislings uligevægtige gemyt, vredesudbrud og dårlige behandling den kommende forfatter med frygt og mindreværdsfølelser. På grund af den dårlige behandling blev H.C. Andersen taget ud af skolen, og under privat vejledning læste han op til studentereksamenen.

Gennembrud og hyldest

Efter afgangseksamen fra Københavns Universitet med førstekarakterer viede H.C. Andersen al sin tid til digtekunsten. Den første tid af forfatterskabet (1828-1835) var præget af rig fantasi, lystighed og vovemod, ligesom han også prøvede kræfter med forskellige genrer. 1835 markerer hans store gennembrud: først og fremmest med romanen Improvisatoren, mens også med udgivelsen af den første eventyrsamling Eventyr fortalte for Børn. Samme år fik H.C. Andersen sit udenlandske gennembrud. I begyndelsen var han kendt og agtet for sin romankunst. Højdepunktet for H.C. Andersens karriere fandt sted i Tyskland i 1846 og England i 1847, hvor han blev hyldet på det overdådigste.

I 1850 skrev han sangen I Danmark er jeg født, som i dag er optaget i Højskolesangbogen og af mange anses for at være Danmarks uofficielle nationalsang. I 1867 blev han udnævnt som æresborger af barndomsbyen Odense og hyldet med lysoptog. Hans værker blev i hans egen levetid oversat til mange forskellige sprog. Ved sin sidste fødselsdag i 1875 blev H.C. Andersen hyldet i England som sin tids største nulevende forfatter. H.C. Andersen døde den 4. august 1875 af leverkræft, og hans begravelse fra Vor Frue Kirke i København var et tilløbsstykke og havde stor international bevågenhed.

H.C. Andersens Papirklip

Oplev H.C. Andersens Papirklip på museet eller gå på opdagelse i Museum Odenses papirklipssamling.

Oplev H.C. Andersens Odense

Tag høretelefoner i ørerne og drag med audioguiden Eventyrernes by ud i Odense. I lydvandringen kan du opleve nye sider af H.C. Andersen, når du præsenteres for figurer fra hans mindre kendte eventyr og oplever minder fra hans barndomsby. For selvom eventyrerne og minderne er gemt, er de ikke glemt. Lydvandringen Eventyrernes by finder du i Useeum appen.

Træd i H.C. Andersens fodspor og udforsk hans barndomsby. Oplev de gamle brostensbelagte gader omkring hans barndomshjem og følg fodsporene igennem det moderne Odense. Se de gamle bygninger og hør historierne om de steder, der formede H.C. Andersen. Læs mere om Fodsporsruten her. Fodsporsruten findes også i Useeum appen.

Designed by fingerspitz*