En sanseoplevelse
Barndommens have fik stor indflydelses på H.C. Andersens eventyr.
Haven er skabt af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted og stod færdig i 2016. I haven er der et udvalg af både historiske sorter og nyere, mere velkendte planter. Flere af planterne er hentet på historiske herregårde rundt på Fyn. I haven ses elementer af den romantiske havestil med snoede stier, individuelle haverum og en varieret, vild beplantning.
Nej, hvor her var en duft og dejlighed! Alle de tænkelige blomster, og det for enhver årstid, stod her i det prægtigste flor. Ingen billedbog kunne være mere broget og smuk.
”Snedronningen” (1845)
Haven er en sanseoplevelse, men I kan også scanne QR-koderne i havens bede og blive klogere på særlige planter, og hvilken rolle de spiller i H.C. Andersens eventyr.
Skræpper
Skræpper er de karakteristiske blade, som vi møder i nogle af H.C. Andersens eventyr.
Skræpper – også kaldt hestehov – danner i foråret en hvid eller rød blomst. Først senere på året vokser de store karakteristiske blade frem. I eventyret ”Den Lykkelige Familie” møder vi et par vinbjergsnegle, der bor med deres sneglesøn i en skov af skræpper. Snegleparret lever i deres egen lille verden. De tror, at solen, regnen, skræpperne – ja, hele verden – kun eksisterer for deres skyld.
Eventyret er humoristisk, men sætter også tanker i gang om, hvordan vi ser på verden. Går vi glip af noget vigtigt, hvis vi tror, at alt drejer sig om os selv – og vi aldrig kigger ud over vores egen skræppeskov? Eller kan der ligge en form for fred i at leve i lykkelig uvidenhed om verden ude omkring?
Læs eventyret “Den Lykkelige familie”.
Det største grønne blad her til lands, det er da rigtignok et skræppeblad. Holder man det foran på sin lille mave, så er det ligesom et helt forklæde, og lægger man det på sit hoved, så er det i regnvejr næsten lige så godt som en paraply, for det er så forfærdeligt stort.
”Den Lykkelige Familie” (1848)
Rose
H.C. Andersens yndlingsblomst var mosrosen, og ofte skrev han den ind i sine eventyr.
H.C. Andersen holdt dog af roser i alle varianter, og roserne har fået en tilsvarende stor plads her i haven, hvor man kan opleve et udvalg af forskellige sorter. Her er det Rosa Paul Scarlet Climber, som er en lysrosa klatrerose.
I eventyret ”Sneglen og Rosenhækken” møder man en rosenbusk, der sæson efter sæson blomstrer og skaber glæde omkring sig. Under roserne sidder en selvtilfreds snegl. Den kritiserer roserne og alt omkring sig, men har intet ønske om at involvere sig i verden. Den har nok i sig selv.
Til sidst dør både rosenhæk og snegl, men nye rosenbuske vokser frem og springer ud – og nye snegle brokker sig, vender verden ryggen og kryber ind i deres hus.
Måske minder eventyret os om, at det aldrig er nok at tænke og kritisere – man bør også bidrage med noget. Hvad sætter du selv i verden?
Læs eventyret “Sneglen og Rosenhækken”.
Jeg blomstrede i glæde, for jeg kunne ikke andet. Solen var så varm, luften så forfriskende, jeg drak den klare dug og den stærke regn; jeg åndede, jeg levede!
”Sneglen og Rosenhækken” (1862)
Gåseurt
Gåseurt vokser ofte vildt i grøfter, hvorfor den af flere anses for at være en ukrudtsblomst.
Af udseende minder gåseurten om margueritter eller kamilleblomster. I ”Gåseurten” står en lille fattig gåseurt i grøften uden for den fineste villahave. Gåseurten føler sig dog lige så rig som de fine prydblomster på den anden side af stakittet. Den har nemlig selskab af den varme sol og lærken, som synger så smukt. En dag fanger et par børn lærken. De sætter den i bur og lægger gåseurten ind til den. Begge glemmes de, og lærken dør af tørst. Børnene finder den døde lærke. De græder og giver lærken en smuk begravelse. Men lærken er død, og gåseurten, der led med lærken, smides bort.
Eventyret er måske en erindring om, hvor tankeløst mennesker kan behandle naturen. Det minder os om at alt i naturen har værdi og bør agtes – også en fattig ukrudtsblomst.
Læs eventyret “Gåseurten”.
En morgen stod gåseurten ganske udsprunget med sine små, skinnende hvide blade der sidder som stråler rundt om den lille gule sol indeni.
”Gåseurten” (1838)
Artiskok
På H.C. Andersens tid var artiskokken en sjælden plante, som typisk blev dyrket på herregårde.
Artiskokken er en grøntsag, som blomstrer med en stor blå blomst. I eventyret ”Gartneren og herskabet” arbejder en gartner trofast på at fremavle de bedste ting. Hans herskab tvivler dog altid på, at noget så udsøgt kan komme fra ham og deres egen have.
Da gartneren en dag bringer dem en smuk, blå blomst, tror de, at det er en sjælden, eksotisk blomst – og de forærer den til en prinsesse. Da de opdager, at blomsten blot er en simpel plante fra køkkenhaven, en artiskok, føler de sig ydmyget. Men prinsessen roser gartneren og hans blik for skønhed, og hun beder slotsgartneren bringe hende en blomst hver dag, så længe artiskokken blomstrer.
Det smukke og skønne kan opstå i det nære, hvis man giver det tid og opmærksomhed. Og selv en simpel plante fra en køkkenhave kan indeholde stor skønhed.
Læs eventyret “Gartneren og herskabet”.
En dag kom gartneren med en stor krystalskål, i den lå et åkandeblad. Hen på dette var lagt, med sin lange, tykke stilk ned i vandet, en strålende, blå blomst, stor som en solsikke.
”Gartneren og herskabet” (1872)
Purløg og Persille
De to krydderurter er nævnt i H.C. Andersens beskrivelser fra sit barndomshjem.
Purløg og persille er nogle af de ældste krydderurter i Danmark, og H.C. Andersen nævner dem i sine beskrivelser fra barndomshjemmet i Munkemøllestræde. Den nuværende have var også et grønt haveområde tilbage i 1800-tallet, men det hørte ikke til den lille lejebolig, som husede H.C. Andersens familie. Familien havde kun en lille urtekasse, som stod i tagrenden mellem familien Andersens hjem og naboens. I den havde moren Anne-Marie purløg og persille. Denne urtekasse huskede H.C. Andersen, og den lever videre i hans eventyr ”Snedronningen”. Her er børnene Gerda og Kaj naboer, og de deler en tagrende med urtekasser, hvor der vokser køkkenurter og to rosentræer:
Læs eventyret “Snedronningen”.
Forældrene havde udenfor hver en stor trækasse, og i den voksede køkkenurter som de brugte, og et lille rosentræ. Der var ét i hver kasse, det voksede så velsignet.
”Snedronningen” (1845)
Fra Køkkenet kom man ad en stige op på loftet, hvor der i tagrenden, mellem vort og naboens hus stod en kasse jord med purløg og persille, min moders hele have.
Mit Livs Eventyr (1855)
Æbletræet
I haven er flere historiske æbletræsorter indsamlet på særlige steder.
H.C. Andersen var en hyppig gæst på nogle af de slotte og herregårde, hvor de historiske æblesorter i haven er indsamlet. Eventyret ”Der er Forskel” fortæller om en gren fra et æbletræ, der plukkes og sættes i vase af en ung grevinde. Den roses for sin skønhed og føler sig højt hævet over alle andre planter. Æblegrenen mener, at planter såvel som mennesker er placeret forskelligt på den sociale rangstige. Den ser ned på mælkebøtten, som den anser for at være det værste ukrudt; grim og ubetydelig.
Men æblegrenen bliver igennem eventyret modbevist. Børnene leger glade med mælkebøtterne på engen, den gamle kone plukker den som lægeurt, og den unge grevinde maler mælkebøtten og æblegrenen side om side i et maleri. Solen gør heller ikke forskel, men kaster sine stråler på både æblegren og mælkebøtte.
Eventyret minder os om, at skønhed og værdi også findes i det almindelige og ofte oversete, dér, hvor det ikke ses ved første øjekast.
Læs eventyret “Der er Forskel”.
Den æblegren var det yndigste man kunne se, den var foråret selv i sin dejligste åbenbarelse.
”Der er Forskel” (1855)
Hyldetræ
Hyldetræet har gennem tiden været forbundet med folketroen, inden det blev til et af H.C. Andersens eventyr.
Hyldetræet blev tillagt medicinske egenskaber, og man mente, at det husede en træånd, en slags dryade, også kaldet ’Hyldemor’.
I eventyret ”Hyldemor” bliver en lille, forkølet dreng lagt i seng og får serveret varm hyldete. Ud af tepotten vokser pludseligt et hyldetræ, der fylder hele stuen. Inde i træet sidder selveste Hyldemor.
Drengen får fortalt både en historie og et eventyr, hvor overtro, barnets fantasi og virkeligheden smelter sammen. Med Hyldemor rejser drengen rundt i Danmark, rundt i verden og rundt i selve tiden. Drengen oplever barndommens leg, ungdommens kærlighed og alderdommens ro. Til sidst sidder han som gammel mand under et hyldetræ med sin elskede, og fortællingen har fuldendt sin cirkel – inden han vågner. Var det hele mon blot en drøm?
”Hyldemor” handler om erindringen og fortællingens kraft og de forunderlige verdener, der kan opstå, når fantasien møder det nære og hverdagslige.
Læs eventyret “Hyldemor”.
Det var den dejligste hyldebusk, et helt træ, det ragede ind i sengen og skød gardinerne til side. Nej, hvor det blomstrede og duftede!
”Hyldemor” (1845)
Piletræ
Piletræerne stod allerede ved Odense Å tilbage i H.C. Andersens tid.
Måske er det nogle af disse piletræer, som H.C. Andersen har haft i tankerne, da han skrev indledningen til eventyret om ”Boghveden”. I dette eventyr står et stort, gammelt piletræ ved en boghvedemark. Under et kraftigt uvejr bøjer alle planterne sig, på nær den stolte boghvede. Det resulterer i, at boghveden rammes af lynet. Da stormen har lagt sig, står boghveden ganske sort og sveden. Træet sørger over boghveden og ryster på sine grene, så regndråberne falder fra bladene som tårer.
Eventyret er en fabel i andersensk stil. Her får man en forklaring på, hvorfor boghveden ofte bliver ramt af lynet og en formaning om, hvad overmod og stolthed kan føre med sig – hvis man altså tror på de gråspurve, der fortæller historien.
Læs eventyret “Boghveden”.
Det er sådant et ærværdigt stort piletræ, men runkent og gammelt. Det er revnet lige midt i, og der vokser græs og brombærranker ud af revnen. Træet hælder forover, og grenene hænger lige ned mod jorden, ligesom om de kunne være et grønt, langt hår.
”Boghveden” (1842)
Vintergækker
Vintergækken er blandt årets første blomster.
På H.C. Andersens tid blev vintergækken også kaldt ”sommergæk” – om end dette navn var ved at glide ud. Navnet kommer af, at blomsten ”gækker” om sommeren, altså snyder os til at tro, at sommeren er på vej, selvom det stadig er vinter.
I eventyret ”Sommergækken” bliver den lille blomst hånet af vinden og kulden; hvorfor dog spire frem midt om vinteren?! Men sommergækken holder stædigt fast i troen på, at lysere tider snart er på vej.
Gennem sit liv bringer den glæde til børn, den sendes af sted i et gækkebrev – sendt som spøg, men taget for en kærlighedserklæring. Og til sidst ender den med at stå som billede på det unge kunstnergeni: Også han er kommet for tidligt til sin tid og må kæmpe hårdt for accept og anerkendelse.
Læs eventyret “Sommergækken”.
”Hvor det varer! Hvor det varer!” sagde blomsten. ”Jeg føler kriblen og krablen, jeg må række mig, jeg må strække mig, jeg må lukke op, jeg må ud! Nikke godmorgen til sommeren, det bliver en livsalig tid!”
”Sommergækken” (1866)
Vinterjasmin
I haven vokser en vinterjasmin.
Modsat en almindelig jasmin, der blomstrer i foråret, får vinterjasminen flotte, gule blomster i de kolde vintermåneder.
I haven vokser en vinterjasmin. Modsat en almindelig jasmin, der blomstrer i foråret, får vinterjasminen flotte, gule blomster i de kolde vintermåneder.
”Rosen-Alfen” hører til et af H.C. Andersens mørke eventyr og er en voldsom historie om kærlighed, sorg og hævn. En ung kvindes kæreste bliver myrdet af hendes egen bror. En lille rosenalf ser mordet og hvisker sandheden til kvinden i en drøm. Hun finder sin elskedes lig og begraver hans hoved i en krukke med en jasmingren plukket det sted, hvor han blev dræbt. Snart dør hun selv af sorg. Jasminen begynder at blomstre. I hver blomst bor en lille blomstersjæl. En nat tager disse væsner hævn og dræber broderen, mens han sover. Man mener, at han er død af jasminens søde duft.
Eventyret trækker på folketroen om en levende og besjælet natur, som kan se og følge med i menneskers handlinger, og som nogle gange griber hævnende ind, hvis der begås en uret.
Læs eventyret “Rosen-Alfen”.
Og jasminblomsterne åbnede deres store hvide klokker, de duftede så forunderligt sødt; anderledes kunne de ikke græde over den døde.
”Rosen-Alfen” (1842)
Tulipan
Tulipanens hoved gemmer på noget særligt i H.C. Andersens eventyr.
Tulipanen, der sætter blomst i foråret og kendes på sit aflange blomsterhoved, der kan minde om en lille skål. Den lille Tommelise, fra eventyret af samme navn, kommer ud af en tulipan. Hendes liv bliver langtfra let. Hun bortføres og trues med ægteskab, først af en tudse, siden af en muldvarp, som vil have, at hun skal bo under jorden med ham – langt fra solskin, fuglesang og blomster.
Tommelise finder dog lykken til sidst. På ryggen af en svale flyver hun bort til varmere egne. Her møder hun blomsterenglene, der lever i de smukkeste, hvide blomster. Hun bliver gift med blomsterenglenes prins, og hun får et sæt vinger, så hun frit kan flyve fra blomst til blomst.
Lykken kan findes, hvis vi tør håbe og holde ud.
Læs eventyret “Tommelise”.
”Det er en nydelig blomst!” sagde konen og kyssede den på de smukke røde og gule blade, men lige idet hun kyssede, gav blomsten et stort knald og åbnede sig. Det var en virkelig tulipan, kunne man nu se, men midt inde i blomsten på den grønne stol sad der en lille bitte pige.
”Tommelise” (1835)
Nysgerrig på mere?
Det er også under et skræppeblad, at ”Den Grimme Ælling” (1844) begynder. Under et af de enorme blade sidder andemor og ruger på sine æg. I et af dem ligger den grimme ælling, der blev til en smuk svane.
Roser optræder andet også i eventyret ”Hvem var den Lykkeligste?” (1872).
Artiskokker bliver også nævnt i f.eks. ”Hvad Tidslen oplevede” (1870).
H.C. Andersen skrev også om et pæretræ: ”Lykken kan ligge i en pind” (1872).
I eventyret ”Alt på sin rette plads!” (1853) spiller piletræet også en rolle.
I ”Den lille Idas blomster” (1835) spiller tulipanen også en rolle.