Menu

Krible-krable-kuffert til vuggestuer og dagplejere

Materialerne kan benyttes frit i museets have og kræver ingen vejledning. De understøtter fordybende samtaler imellem de mindste og deres voksne og hjælper de små i deres opdagelse af naturen.

Hvad får vi til forløbet?

Kufferten I får med har en masse materiale, der kan inspirere jer – og børnene – til turen rundt i haven.

  • En “snikke-snakke-bog” (bogen er skrevet med udgangspunkt i Andersens eventyr og i et sprog, så selv de mindste kan snakke med)
  • Små figurer af dyr og insekter – med et twist
  • Refleksionsbilleder
  • Sansebamser
  • Småbørnsvenlige forstørrelsesglas
  • En informationspjece

Hvad oplever børnene?

Målet med tilbuddet er, at underbygge børnene bedst muligt således at de:

  • Møder H.C. Andersens tilgang til naturen, på et niveau, der passer til dem
  • Kan undres, fortrylles og blive nysgerrige sammen med deres voksne
  • Udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden (pædagogisk mål)
  • Får en kulturel oplevelse, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed (pædagogisk mål)
  • Får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen – og som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen (pædagogisk mål)


Designed by fingerspitz*