H.C. Andersen Haven
En hyldest til fantasien, nysgerrigheden og det eventyrlige i hverdagen.
Haven er inspireret af H.C. Andersens univers og særlige måde at se verden på.
Haven er skabt af landskabsarkitekterne MASU Planning i dialog med arkitekterne Kengo Kuma & Associates.
Velkomsthaven
Med sin blanding af stauder, løg og prydgræsser er det smukke bed i Velkomsthaven et farverigt forvarsel om, hvad der venter gæsterne inde i museet og ude i haven.
At være på rejse, at sanse og at opleve verden på nye måder er grundlæggende temaer i H.C. Andersens eventyr, og de samme temaer danner også udgangspunkt for haven. Her møder man ikke specifikke eventyr eller karakterer; i stedet kan man tage på rejse i en verden, hvor former, farver og dufte taler til sanserne og til fantasien, og hvor der leges med grænsen mellem hverdagen og eventyret.
H.C. Andersens univers er flertydigt og komplekst; der findes ingen egentlig sandhed, og historierne har ofte intet centrum. På samme måde udgør haven et labyrintisk univers uden et egentligt centrum: Bugtende stier inviterer gæster og forbipasserende ind i haven og leder dem ud i haverummene; nogle gange oppe, andre gange nede – perspektiverne skifter, og man ved aldrig, hvad der venter om næste hjørne. En verden, der bare venter på at blive udforsket. Ligesom et H.C. Andersen-eventyr, man endnu ikke kender.
De Sunkne Haver
Ligesom H.C. Andersen leger med perspektiverne i sine eventyr, leges der med havens niveauer. Museets areal strækker sig ud over 5600 m2, hvoraf to tredjedele ligger under jorden. To sunkne haver skaber dybde i museumsanlægget og etablerer sammenhæng mellem bygning, udstilling og have. Hvad er oppe, og hvad er nede, hvad er ude, og hvad er inde? Sanserne vækkes, når man står ved jordoverfladen og kigger ud i duvende trætoppe fra niveauet under, eller når man befinder sig dybt under jorden, men kigger ud i et frodigt landskab.
I Den Store Sunkne Have sender landskabsarkitekterne os en hilsen til det danske skovlandskab med en lille sø og de gamle træsorter elletræ og eg. Beplantningen er nøje udvalgt for at skabe illusionen af en skovbund, hvor bregne, hasselurt og skovmærke breder sig som et blødt og frodigt tæppe. Små gangbroer rammer naturen ind og skaber et smukt tableau, som man kan fordybe sig i.
I Den Lille Sunkne Have byder skovbund og elletræer velkommen, når gæster ankommer fra parkeringskælderen. Samtidig sendes et grønt pust til de bilister, der kører forbi under jorden.
Kæmpehaven
I H.C. Andersens eventyr oplever vi ofte den verden, vi tror, vi kender på nye måder – fordi Andersen viser os den fra overraskende synsvinkler: En tinsoldats, et egetræs eller en bladlus’. Hans evne til at udvide vores perspektiv åbner op for en mere forunderlig oplevelse af verden omkring os.
I Kæmpehaven er gæsten omgivet af store, næsten overdimensionerede planter. Med deres kæmpeblade kan planter som mammutblad, kejsertræ og rispapirplante pludselig få én til at føle sig tommeliselille, ganske undseelig i en kæmpeverden. De, der følger stien rundt, vil opleve, hvordan den pludselig snævrer ind, som om man med ét vokser og fylder mere i verden. Her kan man for en stund miste retningen og bliv tæt omgivet af blade, dufte og farver. På den måde leger haverummet med vores opfattelse af størrelse og skala, og som gæst kan man føle sig skiftevis lille og stor.
OBS. Kommer du om vinteren, er nogle af de nævnte planter blevet klippet til og gået i vinterhi. Andre har fået en vinterfrakke af halm, så de eksotiske planter overlever den danske vinter, mens de venter på solens varme og lysere tider.
Spejlsøen
Spejlsøen ligger roligt som et blankt lærred, hvor de omgivende hække og himlen spejler sig. Men vandspejlet er mere end et bassin; det har direkte forbindelse til museets eventyrverden under jorden. I eventyrinstallationen ”Den lille Havfrue” befinder museumsgæsterne sig i havets dyb, hvor de ser glimt af vilde havfruer og af og til en skibbruden sømand, der synker mod havets bund. Samtidig kan gæsterne se op gennem bassinets vandspejl op mod himlen, på fugle, der flyver forbi, drivende skyer eller måske faldende regn – til verden over vandet. Akkurat som den lille havfrue gør i eventyret.
Årstidernes skiften skaber konstant forandring i hækkenes farver og udtryk, hvilket giver haven en dynamisk og levende karakter året rundt. Om sommeren er haven en grøn labyrint. Om vinteren får hækkene, der omkranser haven ud mod byrummet, og som alle er avnbøg, en let og transparent grenbygning, der skaber et kig ind i haven. I midten af det hele står hække af bøg og taks, som skaber tættere og mere kompakte rum i haven.
Den Dunkle Have
Når gæsterne vandrer ad den slyngede sti, befinder de sig ikke alene i en have, men på taget af museet. Rejsen udenfor minder om den rejse, museumsgæsterne er på indenfor. Også herinde venter snoede og snørklede gange, som fører til eventyrlige rum med forskellige temaer: Lys og mørke mødes, humor afløses af alvor ligesom i H.C. Andersens eventyr.
H.C. Andersens univers er ikke kun lyst og legende. I mange af hans eventyr findes et mørke og en ensomhed, som han kendte fra sit eget liv – ligesom han også skrev rammende om menneskers tankeløse omgang med hinanden og med naturen. Det er dette mørke, gæsten møder i Den Dunkle Have. Her afløses bøgehækkens lyse løv af mørk taks, og de tætte grantræer skygger for lyset, mens klatrende planter som mørk kaprifolie og krybende, knudret vrangbøg er med til at skabe en fortættet stemning. Måske minder det også gæsterne om trolde og de underjordiske, som H.C. Andersen kendte fra de gamle folkesagn og brugte i sine eventyr? Og se bare de nedbøjede, finske grantræer – hvorfor hænger de sådan med hovedet?
Den Lyse Have
Det højeste punkt i H.C. Andersen Haven er Den lyse Have. Her er blomster og løv nøje udvalgt for at skabe en legende og sprudlende karakter, og farve og dufte ændrer sig igennem blomstringstiden: Fra forårets lilla og hvide toner til sommerhalvårets farveeksplosion af kulørte stauder, der blandt andet tæller blå mandstro og rød og gul solbrud.
Sammensætningen af planter i H.C. Andersen Haven er nøje udvalgt, så sæsonernes skiften tydeligt kommer til udtryk, og hvert bed følger et blomstringsforløb året igennem. Planterne skaber særlige atmosfærer ved deres teksturer, dufte, former og farver. Samtidig udgør de mange forskellige blomster, græsser, hække og træer levested for mangfoldige fugle, insekter og sommerfugle, der i sommerhalvåret flyver travlt omkring.
Fra Den Lyse Have bliver det tydeligt, hvordan hækkenes højde er klippet, så de passer til byens skala og til de mennesker, der går rundt i haven: Høje hække ind mod den moderne del af byen med høje etagebyggerier, og lave hække mod midten af haven og ind mod de gamle bykvarterer med små, fredede bindingsværkshuse.
Lystræet
Dette gamle ahorntræ valgte man at bevare, da det nye museum skulle opføres. Træet er kendt som ’Lystræet’, idet odenseanerne tidligere hængte lyskæder i det. I dag er lyskæderne fjernet, og træet har plads til at vokse frit. Helt i H.C. Andersens ånd står træet som et vidne til det nye museums opførelse; et bindeled mellem fortid og nutid. En historie, der kunne være taget direkte ud af et H.C. Andersen-eventyr.
Arkitekterne tog hensyn til træet, da de designede bygningen, der indeholder børneuniverset Ville Vau. Bygningens midte har en ‘stamme’, der øverst oppe ”forgrener” sig ud i en smuk loftskonstruktion i træ i museets atelier. Lystræets krone spiller på samme måde en vigtig rolle for lysindfaldet i atelieret, da træets grene filtrerer lyset og ændrer det afhængigt af årstiden og træets løv. På den måde lever træet stadig op til sit folkelige navn.
Ahorntræet er det største træ i H.C. Andersen Haven, men det er ikke det eneste: Der er udplantet 37 træer, bl.a. sølvløn, tempeltræ og bjergfyr. Alle hækplanter og træer har vokset sig store på planteskolen, for at de hurtigere kunne nå den ønskede højde og effekt.
Vesthaven
Før det nye H.C. Andersens Hus og H.C. Andersen Haven blev indviet (2021) skar den firesporede Thomas B. Thriges Gade sig igennem byen. I forbindelse med et nyt byprojekt, der begyndte i 2014, blev vejen nedlagt, og H.C. Andersen Haven blev et centralt omdrejningspunkt i reetableringen af dette område i byen. Haven skulle være en frodig oase og et organisk bindeled mellem de nye og de gamle bykvarterer.
Vesthaven ligger i udkanten af H.C. Andersen Haven. Den er med til at trække det grønne rum ud i byen og samtidig skabe en portal ind i den nye have ved museet. Her er anvendt nogle af de samme slags enggræsser, hække, stauder og træer, som i den øvrige del af H. C. Andersen Haven. Det er også i denne del af haven, transportårene Letbanen og supercykelstien integreres i området.
I Vesthaven bevæger man sig fra hverdagens travlhed ind i museets legende og fortællende univers, direkte inspireret af H.C. Andersens unikke måde at se og skrive om verden på. Her vækkes sanserne og lokker gæster imod H.C. Andersen Havens øvrige grønne rum. Vesthaven er samtidig en grøn hilsen på vejen til de gæster, der går væk fra den eventyrlige have og ind mod Odenses bymidte.
Formidling af H.C. Andersen Haven er realiseret med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som del af projektet ’Cities for culture’.
