Menu

Kunstnerbiografier


Kim Fupz Aakeson(forfatter) – det danske manuskript til museet
Henrique Oliveira (installationskunstner) – træinstallation med afsæt i eventyret om Fyrtøjet
Louise Alenius (komponist) – komposition af fire værker til H.C. Andersens Hus: Nattergalen, Snedronningen, Den Grimme Ælliing og Den Lille Havfrue
Veronica Hodges (papirklippekunstner) – svaleinstallation inspireret af svalen i Tommelise
Daniel Handler aka Lemony Snicket (forfatter) – det engelske manuskript til museet
Sandra Rilova (illustrator) – illustrationer til H.C. Andersens Hus
Lewis Gibson (lyddesigner) – det samlede lyddesign til museet
Timothy David Orme (animator) – filmoplevelse af at rejse ind i fantasien og tilbage igen – baseret på H.C. Andersens rejsetegninger
Noah Harris (filmskaber – Agile Films) – hovedparten af projektionerne i H.C. Andersens Hus
Andy Gent (dukkemager) – dukker til Den standhaftige Tinsoldat, Den lille Havfrue, Snedronningen og Den lille Pige med Svovlstikkerne
Simon McBurney (skuespiller) – H.C. Andersens stemme i den engelske udgave af museumsoplevelsen
Gerorge Shelbourn, MUTE (animator) – animation af en række af Sandra Rilovas illustrationer, bl.a. i Den Lille Havfrue og Tommelise


Kim
Fupz
Aakeson

Kim Fupz Aakeson er født i 1958 i København og er uddannet manuskriptforfatter ved Den Danske Filmskole i 1996. Han debuterede i 1984 med børnebogen Hvem vover at vække guderne, ligesom han også har gjort sig som tegneserietegner med albummet Gå løs på livet i 1982. Kim Fupz er gennem sine mere end 30 år i faget, blevet anerkendt med en lang række priser, herunder Kulturministeriets Børnebogspris, Børnebibliotekarernes Kulturpris, Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, Silas-Prisen og Gyldendals Børnebogspris, ligesom han også har modtaget en Sær-Bodil i 2003 for sit bidrag til dansk film, og en Robert i 2000 for Bedste Danske Filmmanuskript.

*Foto: Robin Skjoldborg

Kim Fupz Aakeson har skrevet det
danske manuskript til museet

Kim Fupz Aakeson om sit bidrag til H.C. Andersens Hus
”Mit kendskab til H. C. Andersen var mildest talt til at overskue, eventyrene selvfølgelig, hans mangel på succes i kærlighed og så de små hak i dagbogen, ikke meget mere. Så det var lidt af en verden, der åbnede sig, da jeg dykkede dybere ned, sikke et menneske, sikke et sprog, skrøbelig og ukuelig, nysgerrig, åben, rejselysten, en rutsjebane af følelser, Andersen kendte både himmel og helvede, og udfordringen var ikke at være hittepåsom omkring ham, arbejdet handlede mere om at holde tungen lige i munden på den plads, der var til rådighed”.

Henrik Lübker, Creative Director, om valget af Kim Fupz Aakeson
”Da vi skulle finde de rette forfattere til H.C. Andersens Hus, opstillede vi en lang række kriterier baseret på H.C. Andersens fortælletræk og litterære teknikker. Kim Fupz Aakesons forfatterskab har mange af de samme kendetegn, som du finder hos H.C. Andersen. Det er et forfatterskab, som både retter sig mod børn og voksne, ofte er det sprogligt legende, og det fokuserer på relationerne mellem karaktererne frem for en psykologisk dybde. I eksempelvis ”Sallies Historier” fremstiller han en verden, der ligesom H.C. Andersen er blottet for endegyldige moraler. Her er fortællingen ikke en vej til et svar, men en legesyg glæde over sprogets og fortællingens mange muligheder.”


Henrique Oliveira har skabt en træinstallation
med afsæt i eventyret om Fyrtøjet

Henrique Oliveira om sit bidrag til H.C. Andersens Hus
“When I was invited to create a piece related to The Tinder Box, the first thing I thought was that, as a foreigner coming from another continent, I could never dare an interpretation of this writer who is part and parcel of Denmark’s culture. However, I realized that my work could act as a point of intersection between his story and the new H.C. Andersen’s House. Growing from one of the building’s columns, the sculpture chooses the magical moment of transformation – this essential operation of fairy tales – as a crucial point where literary heritage can meet the physical present. A banal tree, the antithesis of the fantastic ones normally found on these types of stories, gradually reveals to the attentive observer its patched nature composed of pieces of other dead trees. The contemporary paradox of the immense effort that humanity needs to pursue today in order to have what has always simply been the natural world, finds in this moment of time-space, an opening where human imagination touches the hard concrete reality of the challenges expecting the new generations.”

Henrik Lübker, Creative Director, om valget af Henrique Oliveira
”Henrique Oliveira laver kunstneriske installationer, der transformerer de steder, de bliver installeret. Ligesom H.C. Andersens univers, kredser de omkring materialelegen og forvandlingen som tema: På én gang naturlige og samtidig tydeligt konstruerede, er de konstant i proces – på vej fra den ene form til den anden eller fra det ene materiale til det andet. Det samme gør sig gældende i H.C. Andersens eventyr, der er fyldt med havfruer, grantræer, snemænd, planter osv., som alle er på vej, snarere end de når i mål. For hos Andersen er det ligesom hos Oliveira mellemtilstanden og det processuelle, som står i centrum af deres arbejde.”

Henrique Oliveira

Henrique Oliveira er en internationalt anerkendt kunstner, der er født og opvokset i Brasilien. Han er uddannet i visuel poetik fra School of Communications and Arts på São Paul Universitet fra 2007. Den 47-årige kunstner har gjort sig bemærket med sine tredimensionelle værker, der udformes i genbrugstræ, og som tager udgangspunkt i hans brasilianske ophav og stærke relationer til naturen. Særligt kendt er kunstinstallationen Baitogogo, en enorm slags gordisk knude, på Palais de Tokyo i Paris, og udstillingen Something from Nothing på Contemporary Arts Center i New Orleans i Louisiana. Henrique Oliveira har modtaget en lang række priser for sit arbejde, som f.eks. Enku Grand Award fra Museum of Fine Arts i Giru i Japan i 2018, og Prix Pierre Cardin fra Acedémie des Beaux-Arts i Paris i 2016.

*Foto: Norbert Miguletz


Louise
Alenius

Louise Alenius er født i 1978 i Charlottenlund nord for København og er autodidakt komponist, sangerinde, billed og performancekunstner. Efter gymnasiet flyttede hun til Paris og modtog sangundervisning på konservatoriet, men har aldrig fået en formel uddannelse. I 1990’erne begyndte hun at skrive musik til reklamefilm, men slog for alvor igennem i 2008, hvor hun komponerede ny musik til den 2. akt af August Bournonvilles ballet Napoli med urpremiere på Det Kongelige Teater i 2009. Hun har desuden stået bag værker som 1-1 forestillingsrækken Porøset (2014-2018) på Det Kongelige Teater, en række sceniske værker med kun én tilskuer ad gangen, ligesom hun også har skabt korværket Rite of Nothing (2018) til Cisternerne på Frederiksberg, kammeroperaen Silent Zone (2018) og miniatureoperaen for døende Prequiem (2016), der blev opført for én terminalpatient ad gangen. Louise Alenius er bl.a. blevet anerkendt med tre Reumert-nomineringer i 2018, P2 Prisen i 2018 for Bedste Koncertoplevelse og Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Hæderspris i 2019.

*Foto: Ulrik Jantzen

Louise Alenius har komponeret fire værker til H.C. Andersens Hus: Nattergalen, Snedronningen, Den grimme Ælling og Den lille Havfrue

Louise Alenius om sit bidrag til H.C. Andersens Hus
”Andersen-museet bliver en sær og smuk boble, som publikum kan svæve frit rundt i. Jo længere tid man opholder sig derinde, jo mere smelter H.C. Andersens universelle fortællinger sammen med refleksioner om ens eget levede liv – og man glemmer måske, hvad der er hvad. I musikken til museet arbejder jeg med ‘det enkle uprætentiøse’ som en port ind til ‘det sublime og vildt ambitiøse’, for H.C. Andersen er for mig et eksempel på en stor kunstner, der mestrer netop denne bevægelse.”

Henrik Lübker, Creative Director, om valget af Louise Alenius
”Louise Alenius er komponist og performancekunstner. Hun er kendt for sin skæve tilgang, hvor hun ofte hacker formaterne og skaber særegne, men altid intime og sarte, udtryk og oplevelser. Ligesom Andersens eventyr vil Alenius’ kunst noget med os. Den forstyrrer og vækker noget i os selv som vi havde glemt var der.”


Veronica Hodges har skabt en svaleinstallation
inspireret af svalen i Tommelise

Veronica Hodges om sit bidrag til H.C. Andersens Hus
”Det var en stor ære for mig, da jeg blev spurgt, om jeg ville lave et værk inspireret af svalen fra eventyret om Tommelise til det ny museum. Min tanke med værket har været, at skabe en oplevelse af den frihedslængsel og kraft, der er i svalesymbolet hos H.C. Andersen, men også af den sårbarhed, der samtidig ligger i fortællingen. Jeg håber, at jeg med min installation er med til at skabe nye poetiske sammenhænge mellem vores verden og Andersens velkendte univers.”

Henrik Lübker, Creative Director, om valget af Veronica Hodges
”Veronica Hodges laver installationer, som poetisk går i dialog med og forvandler de rum, de indgår i. Vi havde brug for at finde en kunstner, der kunne fortolke svalen i eventyret om Tommelise i en fysisk form, som havde letheden i svalens flugt i sig. Det var først efter at have søgt længe, at vi fandt Hodges. I hendes papirklippekunst fandt vi et nik til H.C. Andersen. Men det var i hendes forslag til en installation bestående af en sværm af svaler, hvoraf én er anderledes, at vi fandt både letheden i svalens flugt og frihedssymbolet i svalen fra Tommelise.”

Veronica
Hodges

Veronica Hodges er en dansk papirklippekunstner, der skaber kunststykker, store installationer, scenografier og modestykker ud af papir. Veronica Hodges er uddannet beklædningsdesigner og scenograf fra Danmarks Designskole fra 2002 og har arbejdet med scenografier og installationsværker for film og teater, men efter at have skabt et kunstprojekt bestående af papirkjoler, kastede hun sig ud i livet som selvstændig papirkunstner i 2010. Hun gjorde sig særligt bemærket i 2018, hvor hun skabte 16.000 kirsebærblomster i papir, der svævede fra Marmorkirkens loft i den fortryllende og populære installation Cherish – for at sætte fokus på bæredygtighed og FN’s verdensmål. Veronica Hodges er meget optaget af at formidle bæredygtige tanker gennem sine kunstoplevelser. Hun finder inspiration i naturen og dens immanente styrke, skrøbelige foranderlighed og smukke formsprog, som hun forsøger at indfange i et papirunivers, hvor arbejdsprocessens
tålmodighed giver papiret et levende udtryk.

*Foto: Stine Heilmann


Daniel
Handler

Daniel Handler er en amerikansk forfatter og musiker, der er bedst kendt under pseudonymet Lemony Snicket. Han er født i 1970 i San Francisco, og uddannet fra Wesleyan Universitet i Conneticut i 1992, hvorfra han også modtog universitetets digterpris samme år, som han dimitterede. Daniel Handler har udgivet en lang række romaner og teaterstykker, men det er særligt med børnebogsserierne Alle De Forkerte Spørgsmål (2012-2015) og En Ulykke Kommer Sjældent Alene (1999-2006), at han er slået igennem. Sidstnævnte er siden blevet filmatiseret flere gange; først til Nickelodeon, derefter til en spillefilm fra 2003 med bl.a. Jim Carrey og Meryl Streep og senest til en Netflix-serie af samme navn, som bl.a. modtog en Peabody Award i 2018 for Bedste Børne- og Ungdomsserie. Daniel Handlers bøger er en konstant metaleg fyldt med litterære referencer, sort humor og bidende ironi. Hans bøger har i dag solgt over 70 millioner eksemplarer i hele verden og er blevet oversat til 40 forskellige sprog.

*Foto: Meredith Heuer

Daniel Handler har skrevet det engelske manuskript til museet

Daniel Handler om sit bidrag til H.C. Andersens Hus
“I have been entranced by Andersen’s stories for as long as I can remember. It was an unearthly delight to wander through his life and work and to be responsible for the words whispered into the ears of strangers.”

Henrik Lübker, Creative Director, om valget af Daniel Handler
Da vi skulle finde de rette forfattere til H.C. Andersens Hus, opstillede vi en lang række kriterier baseret på H.C. Andersens fortælletræk og litterære teknikker. Daniel Handlers forfatterskab er fantastisk legende og fuldt af sprogligt overskud, humor og en bidende ironi – ligesom vi kender det hos H.C. Andersen. Og igennem deres leg med fortællepositioner formår både Handler og Andersen, på ekstremt morsom vis, hele tiden at genforhandle kontrakten med læseren, så det til sidst står klart, at det er legen med sproget, som er det centrale – ikke fortællingen.”


Sandra Rilova er den gennemgående illustrator i H.C. Andersens Hus

Sandra Rilova om sit bidrag til H.C. Andersens Hus
“This is the biggest project of my life, so far. It will always be special to me. I got the opportunity to know H.C. Andersen, and how he became to do what he did, and all of the legacy that he left us. The work of Hans Christian Andersen, in itself, is a world of inspiration. It’s great that I had to rediscover all of his tales and had this unique opportunity to visually give life to his words. His artistic work, paper cuts and drawings, were also a big inspiration. I hope my illustrations and Andersen’s work help people become more curious, and it opens a window to their imagination.”

Henrik Lübker, Creative Director, om valget af Sandra Rilova
”Det helt særlige hos Sandra Rilova er, at hun kan fortælle historier med flere lag i ét og samme billede. Det gør hun ofte ved at arbejde med billedets negative og positive rum. På den vis etablerer hun, ligesom H.C. Andersen, ofte et spil mellem det konkrete og symbolske, mellem handlingens rum og den eksistentielle betydning. Samtidig er hendes univers sart, poetisk og underfundigt.”

Sandra
Rilova

Sandra Rilova er en spansk kunstner med uddannelse fra EINA i Barcelona og en bachelor i kunst fra Baskerland Universitetet. Hun begyndte sin karriere som illustrator
i 2017 og har siden arbejdet med illustrationer til bl.a. bøger, bogcovers, redaktionelle illustrationer, reklamer
og illustrationer til skoler og institutioner. Illustrationerne er bl.a. blevet publiceret i udgivelser som Jostein Gaarders Sophies World (2019), Charles Perraults Donkeyskin (2017) og The Queen of Spades af Alexander Pushkin (2016). Sandra Rilova har høstet stor anerkendelse for sit arbejde og har modtaget en række priser, som bl.a. tæller World Illustration Awards i 2017, Latin American Ilustración 5 og finalist i Golden Pinwheel Young Illustrators Competition i 2020.

*Foto: Bruno Rilova


Lewis
Gibson

Lewis Gibson er en britisk lyddesigner, instruktør og manuskriptforfatter. Han er uddannet fra Dartington College of Arts med en bachelor i musik fra 1999. Gennem karrieren har han præsenteret installationer, lydspor og lydkunst til gallerier, museer og kunstfestivaler såsom Tate Britain, Greenwich & Docklands Festival, Battersea Arts Center, New Zealand Fringe Festival og Museum of London. Lewis Gibson har arbejdet med teaterstykker, der har været vist over hele verden – alt fra teater for studerende i en pladeforretning i Tokyo, til opførelser i det nationale operahus i Damaskus. Foruden sit arbejde med lydsiden er Lewis Gibson også en af grundlæggerne bag det arabiske teaterkompagni SABAB fra 2002, der turnerer rundt i hele verden for at sætte fokus på f.eks. kultur, historie, identitet og sprog.

*Foto: Ludovic des Cognets

Lewis Gibson laver det samlede lyddesign til hele museet

Lewis Gibson om sit bidrag til H.C. Andersens Hus
“Andersen has been connected to my career in a number of ways. My first ever theatre job as a composer and musician (a terrifyingly long time ago) was for a production of The Nightingale that toured around schools in the U.K. and my first job as a theatre director, in 2012, was for an adaptation of The Steadfast Tin Soldier. Even my first solo show The Day I Fell Into A Book, that in a way led me to be working on this project, used scenes from The Red Shoes and The Little Mermaid, as part of a larger narrative. I thought that I knew Andersen, but having re-read all of his fairytales for this exhibition, I realized I did not. The fragility, darkness, use of meta and above all, the humour that he manages to layer in all his stories feels very modern, sharp and full of images that stay with you. It has been a real adventure to delve into his work and his life, and to have collaborated with so many fascinating people on the way.”

Henrik Lübker, Creative Director, om valget af Lewis Gibson
”Lewis Gibson er lyddesigner og skaber af teateroplevelser, der har brugen af lyd i centrum. Han undersøger ofte hvordan krydsfeltet mellem lyddesign og teknologi, kan skabe særlige oplevelser. I H.C. Andersens Hus arbejder vi med et helt nyt lydsystem, som muliggør, at lyden – og legen med lyd – bliver en central del af oplevelsen. Gibson har et fantastisk blik for, hvordan lyd kan manipuleres til at skabe både nærvær og afstand, som passer utroligt godt til H.C. Andersens univers.”


Timothy David Orme har lavet en filmoplevelse af at rejse ind i fantasien og tilbage igen
– baseret på H.C. Andersens rejsetegninger

Timothy David Orme om sit bidrag til H.C. Andersens Hus
“Like so many people, I grew up with Andersen’s stories in one form or another. It’s an honor to be a part of how those stories might be conveyed to future audiences and I’m grateful for the opportunity to be a part of this amazing museum.”

Henrik Lübker, Creative Director, om valget af Timothy
”Timothy David Orme er en visuel kunstner, som primært arbejder med kortfilm. Vi valgte ham som kunstner til en installation bestående af 10 synkroniserede skærme, der som værk lader gæsterne opleve rejsen som altomsluttende, sanseligt fænomen hos H.C. Andersen. Orme har tidligere lavet en række prisvindende kortfilm, og det var særligt én – Afterlight – som vi blev inspireret af.”

Timothy
David
Orme

Timothy David Orme er animator, filmskaber og forfatter, der særligt har gjort sig bemærket med sine kortfilm. Flere af hans film er blevet vist over hele verden til kunstarrangementer og filmfestivaler, som European Media Arts Fest, Jihalva International Documentary Film Festival, Raindance og Ann Arbor Film Festival. Især kortfilmen Afterlight (2013), der udforsker sindets mørke og lethed, har vundet en række priser, heriblandt førstepladsen
ved Toronto Urban Film Festival i 2013, og for den bedste animation ved Rabbit Heart Poetry Film Festival i 2014.


Noah
Harris

Noah Harris er en britisk grafisk designer og filmskaber, der arbejder med animation og live action til reklamer, musikvideoer og kortfilm gennem produktionsselskabet Agile Films. Han har tidligere studeret grafisk designer, hvor han begyndte at arbejde med animation og filmproduktion. Noah
Harris har bl.a. arbejdet med film for WWF, Ford, Google og Grolsch, ligesom han arbejdet med Gorillaz – senest på musikvideoen til sangen Garage Palace fra 2017. Gennem sit arbejde har han opnået stor anerkendelse fra bl.a. D&DA, britisk MVA, British Arrows og Creative Review.

*Foto: Kitty Nasmyth

Noah Harris har lavet hovedparten af de forskellige projektioner i H.C. Andersens Hus

Noah Harris om sit bidrag til H.C. Andersens Hus
“Over the last year I have been given the freedom to explore the world of Hans Christian Andersen and craft a distinct visual response, or even accompaniment, to his work. Although ostensibly classical fairy tales, Andersen’s stories are imbued with ambiguity, there are rarely any traditionally happy endings, allowing me the freedom to explore the darker undertones of the stories, and create a unique sense of atmosphere and mood. Having the time to go through this process, and of course to be able to bring a cluster of truly great creative minds together, collaborating to find the perfect solution, is what makes this whole project special. It’s strange to think that tackling a subject as huge as the oeuvre of Hans Christian Andersen could become such a personal journey, yet when you think about it, what other kind of journey could it be?”

Henrik Lübker, Creative Director, om valget af Noah Harris
”Noah Harris var et ubeskrevet blad for mig, da udstillingsdesignerne fra Event Communications introducerede ham. Men han lavede et fantastisk brief, der viste en dyb forståelse af både H.C. Andersens univers og museumsprojektet. Fra havfruernes truende undervandsverden til Den lille pige med Svovlstikkernes tragiske skæbne, fra Den standhaftige Tinsoldats vilde rejse, til Den grimme Ællings svaneflugt: Noah Harris har skabt dybt poetiske og smukke visualiseringer af H.C. Andersens eventyrunivers.”


Andy Gent er dukkemager og har skabt dukkerne til
Den Standhaftige Tinsoldat, Den lille Havfrue, Snedronningen og Den lille Pige med Svovlstikkerne

Andy Gent om sit bidrag til H.C. Andersens Hus
“It was with great delight I was asked by Noah Harris to bring to life some of the characters for this amazing and unique project. These are characters we all grew around and have within our minds eye on their images. So, to see them move and run around here was a dream come true. By using stop motion animation and puppetry techniques, traditional and ancient storytelling devices we aimed to bring Hans Christian Andersen’s famous characters into our world, real solid and dimensional.”

Henrik Lübker, Creative Director, om valget af Andy Andy Gent har været dukkemager på bl.a. film af Tim Burton og Wes Anderson og er åbenlyst ekstremt dygtig. Derfor var det også en stor glæde, da han sagde ja til at være en del af skabelsen af det ny museum. Hans æstetik tilføjer noget organisk og taktilt og en poetisk skønhed, som passer godt ind i både resten af udstillingen og i selve arkitekturen.”

Andy
Gent

Andy Gent er en britisk dukkemager, der laver dukker til bl.a. animationsfilm, stop-motion film og reklamer. Interessen for mekanisk legetøj blev allerede vakt som barn, og tog for alvor fart, da han for første gang lavede to små kortfilm på universitet. I dag har Andy Gent lavet dukker i mere end 25 år, og han har bl.a. bidraget med dukker til Tim Burtons stop-motion film Corpse Bride (2005), ligesom han også stod bag mere end 1.000 forskellige hundedukker til Wes Andersons stop-motion komedie-drama Isle of Dogs (2018).


Simon
McBurney

Simon McBurney er en britisk skuespiller, manuskriptforfatter og teaterdirektør. Han er uddannet i engelsk litteratur fra Cambridge i 1980 og fik herefter skærpet sit talent på teaterscenen på Jacques Lecoq Institute i Paris. I 1983 grundlagde han teaterkompagniet Teater Complicité sammen med Annabel Arden og Marcello Magni, hvor han i dag er kunstnerisk direktør. Han har gennem tiden bragt flere spektakulære teaterstykker til scenen, som f.eks. Shakespeare, Beckett, Brecht, Ruzzante og Arthur Miller. Han har desuden produceret forestillinger som hovedattraktion til festivaler, som f.eks. hans produktion af The Master and Margarita i 2012 til Avignon Festival og Beware of Pity til Schaubühne Theatre i Berlin i 2015. Ud over sit arbejde på teaterscenen har han også medvirket i en lang række film, som bl.a. tæller Harry Potter og Dødsregalierne 1, Robin Hood, The Golden Compass, The Theory of Everything og Mission Impossible – Rogue Nation. I 2005 blev han udnævnt officer af Den ypperligste orden af det Britiske Imperium for hans tro tjeneste inden for dramafaget.

*Foto: Francisco Peralta Torrejón

Simon McBurney spiller H.C. Andersen
i den engelske udgave af museumsoplevelsen

Henrik Lübker, Creative Director, om valget af Simon McBurney
”Simon McBurney er skuespiller og teaterdirektør, der, ligesom H.C. Andersen, er interesseret i det indre liv i alting og de transformative kvaliteter, der ligger i hver enkelt. Hos ham kan bøger forvandle sig til fugle, en stol blive til et menneske fra den yngre stenalder eller et stykke stof begynde at synge. Men også i hans eget skuespil rammer han en sær dobbelthed mellem sart skrøbelighed og forfængelighed, som indfanger H.C. Andersens væsen utroligt flot.”


George Shelbourn sætter liv til en række af Sandra Rilovas illustrationer,
bl.a. i Den lille Havfrue og Tommelise

George Shelbourn om sit bidrag til H.C. Andersens Hus
“MUTE has had the pleasure of working alongside the museum for over a year while we produce the majority of animated content for the installations. The project has really pushed us out of our comfort zone and inspired us to take a narrative based approach with every aspect of the animations. Andersen’s work has been recreated so many times, so to have had the opportunity to add our own spin on the stories we’re all so familiar with has been incredible.”

Henrik Lübker, Creative Director, om valget af George Shelbourn

”George Shelbourn har et særligt talent for at komprimere et kompliceret narrativ til en simpel visuel fortælling, som han iscenesætter og animerer ud fra Sandra Rilovas illustrationer.”

George
Shelbourn

George Shelbourn er en britisk animator, director og illustrator, der er uddannet fra Lincoln Universitet inden for medieproduktion. Han havde sin første oplevelse med animation, da han var fem år gammel. Dog var det først senere, at interessen for animation for alvor blev vakt, – og efter hans første kortfilm blev udvalgt af Vimeo, har han ikke set sig tilbage. I 2012 blev han Head of Animation hos Casual Films, hvor han bl.a. arbejdede for kunder som Wimbledon, IBM, Samsung og PwC. I 2017 blev George Shelbourn selvstændig og er i dag director hos MUTE Animation Studio.


Designed by fingerspitz*